Kennelhoste har en kompleks årsag, idet mange virus og bakterier indgår før hosten bryder ud. Parainfluenza- virusset forårsager en selvstændig infektion, hvis største gene for hunden er, at det baner vejen for infektion med bl. andre virus som Canine Adenovirus type 2 og Bordetellabakterier. Sammen med 'stress' og eventuel nedsat immunitet under hundepensionsforhold, samt et højt indhold af disse virus og bakterier i luften under pensionsforhold, gives stor risiko for udvikling af 'kennelhoste'. Sygdommen viser sig ved en ret vedholdende tør og rungende hoste. Den kan vare ved i helt op til 4 uger efter smitte og kan udvikle sig til regulær lungebetændelse p.g.a. sekundær infektion. Ofte ses der dog kun let feber og hosteanfald, der ofte munder ud i brækninger. Det er disse symptomer, der bekymrer ejeren efter endt pensionsophold og det er heller ikke særlig sundt for lungerne, at hoste så voldsomt i en lang periode. Dyrlægen kan stille diagnosen grundlag af dette og de oplysninger der gives om hunden. Der vil ofte blive ordineret antibiotika og anvisning om at holde hunden i ro.
Der kan vaccineres mod sygdommen. I de almindelige vacciner betegnes Parainfluenzadelen med Pi, men at vaccinere mod Parainfluenza er normalt ikke nok for at undgå sygdom og smitte, der hvor mange hunde samles. Der findes vacciner der indgives som dråber i næsen, der specielt beskytter mod infektion med Bordetellabakterien, som de senere år er brugt med stor succes.